Er vi alle diktatorer

Posted by on tirsdag, maj 3rd, 2011

Hvem har ret, hvem er bedst, hvad er det rigtige og hvilket system er bedst?

Verden ændrer sig med kraftige skridt, lige fra den politiske scene til den finansielle og ikke kun i den vestlige verden men lige så meget i Afrika, Mellemøsten og Asien.

Men hvad lader vi os styre af – et system, systemer eller systemet. Der er en stor forskel i måden at tænke på! Tænker vi på vores eller andres system som det eneste ene, og hvorfor giver det et problem. Mange af os er ikke opmærksomme på denne problemstilling, vi er en del af systemet, og vi oplever det kun som et problem, hvis vi ikke er en del af det. Forvirret.., lad mig illustrere det med nogle eksempler:

Det endegyldige system – Du skal tænke sådan!

Det kan være vores vestlige verden, der hjælper andre lande ud af deres diktatoriske systemer, hvorefter vi paradoksalt påtvinger dem vores form for demokratisk styreform – og indikerer en ny måde de skal tænke på. Selvom de ikke tænker sådan, da der ikke har været nogen tradition for dette i landet. De har ofte kun tillid til deres lokale klaner, og nu skal have tillid til et overordnet samfund, de ikke kender eller kun har haft meget dårlige erfaringer med.

Eller det kan være den arabiske mand, der føler sig fanget i sit eget land og system, fordi han idolisere et mere vestligt system. Eller den europære, der føler sig fanget i sin egen verden og kultur, der er præget af demokratiske tendenser, hvor alt skal diskuteres, vendes og drejes uden store synlige fremskridt, som man eksempelvis ser i Asien.

Fra det den politiske scene kan man drage eksemplerne helt ned på det familiære plan, hvor den velstående teenage datter, af uforklarlige årsager begynder et misbrug. Gøre skade på sig selv, eller det der er værre, da hun ikke føler hun passer ind, eller kan få adgang til den verden og system, som hun har valgt at favorisere, fordi det er blevet proklameret som det endegyldige. Eller de unge utilpasset drenge fra ”stenbroen” eller fremmede kulturer, der ikke føler sig hjemme nogen steder og derfor laver deres egne regler og systemer ofte præget og inspireret af stærke personligheder fra den religiøse, fundamentalistiske eller kriminelle verden, der ligeledes påtvinger deres systemer til mere eller mindre ressource stærke personligheder.

Når vi baserer vore verden på et endegyldigt system og påtvinger andre det. Sker der det, at vi forcerer vore egen, vores børn eller andres personlige udvikling, enten igennem magt eller overflod af ting og sager til at hjælpe dem med at manifestere sig, hvilket skaber en indholdsløs og ulykkelig verden. Eller vi lader os selv fange i en verden, der ikke er god nok, da vi favoriserer et andet og endegyldigt system

Integration og facililtering

Vi som mennesker skal alle gennemgå en personlig udvikling med forskellige værdisæt, udtrykt i forskellige former for mindsets eller bevidstheder. – Prøv blot at tænke på, hvorledes du selv opførte dig og tænkte for 10-15 år siden. Det er en naturlig og vigtig proces for os som mennesker, hvilket berettiger, at vi faciliteter hinandens måder at tænke på i stedet for at påtvinge dem vores måder og systemer. Det drejer sig om udvikling af samfundet, mennesker og os selv, hvilket sker forskelligt og derfor også skal behandles forskelligt således, at vi i sidste ende kan integrere hinandens måder at være på, i stedet for at systematisere dem.

Indtil vi får øjnene op for dette, kan vi først se, hvad der er godt og skidt og dermed bringe, integrere og berige vores egen og andres udvikling både for vores eget samfund og system, samt den verden vi lever i.

I håb om en bedre verden

Kim Kampp

Er vi alle diktatorer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *